Returner til forsiden ...
   samlingen  |  projektet  |  udstillinger  |  links  |  kontakt  
Fotograf: Svend Erik Sokkelund  

Malick Sidibé (1936 - )
Malick Sidibé er født i Soloba i det sydlige Mali. Han havde talent for at tegne og kom i 1952 på l'Institut National des Arts i hovedstaden Bamako, hvor han fik en uddannelse som guldsmed. Lærte i 1956 at fotografere med en Brownie Flash hos franskmanden Gérard Guillat i Bamako.

Åbnede i 1962 sit eget Studio Malick i Bamakos folkelige Bagadadji-kvarter, hvor han stadig arbejder. Har siden 1957 også repareret kameraer.

Tog frem til slutningen af 1970erne s/h reportagefotos fra de unges fester samt sjove, personlige studieportrætter. Laver fortsat portrætter og er senest begyndt at fotografere sine modeller bagfra. Modtog Hasselbladprisen i 2003 og Guldløven ved Biennalen i Venedig i 2007 for sit livsværk som fotograf og vandt en 1. pris ved World Press Photo i 2010.